Psykoterapien støtter dig i at skabe en større bevidsthed omkring dig selv og din identitet.
Ved at blive mere bevidst om de forskellige sider af dig selv, kan du lære, hvordan du kan få kontrol over f.eks. negative tanker og handlemønstre og derved ændre dem. Når du bliver bevidst om din adfærd og dine tanker, kan du aktivt ændre dem. Dermed går du fra at være et reaktivt selv til at være et kreativt selv - et selv, der tager kontrollen over sit liv. På den måde kan psykoterapien bidrage til din personlige udvikling, så du kan lære at leve det liv, du ønsker.
Jeg arbejder ud fra et fundament, du som klient bliver mødt lige dér, hvor du er. Med afsæt i viden om menneskelig udvikling støttes du på et væld af måder, der altid er tilpasset dig, som netop det menneske, du er.
Som psykoterapeut arbejder jeg ud fra en forståelse af, at der er en sammenhæng mellem vores mentale tilstand, vores kropslige velbehag og den person, vi higer efter at være og/eller det liv, vi ønsker at have.
Vi er hele mennesker som består af både krop, hjerte, sind og ånd.